UNIK Forside > I nyheder > UNIK samarbejde med OPUS

OPUS samarbejde med UNIK

UNIK Blog 
December 31, 2023
Læse tid: 1 min.

Indhold

Alt i denne kommende blog er crediteret og skrevet af OPUS - Jesper Kvorning. Hvis du vil læse bloggen på den oprigtige side kan du trykke på dette link her. Tryk her

Vær­di­fuld bro­byg­ning mel­lem OPUS Bal­lerup og Børn og Un­ges Triv­sel (UNIK)

- ​Det er meget nemmere at slippe patienten, når du ved at andre tager over, fortæller Inge Laugesen fra OPUS-teamet, Psykiatrisk Center Ballerup.
Det startede med en pårørende som fik en god idé. En far til en ung pige, som var blevet udskrevet efter at have haft god gavn af behandlingen i et OPUS-team.

Faren viste sig at være frivillig i Børn Og Unges Trivsel, også kaldet UNIK-indsatsen. Hans idé gik kort fortalt ud på at skabe bro mellem behandlingen i OPUS og UNIK-indsatsen, som har mange tilbud til udsatte unge.

I dag halvandet år efter er ønsket om samarbejde og brobygning blevet til virkelighed og OPUS-Ballerup og UNIK-indsatsen har gode erfaringer med det tætte samarbejde.

Den unge tages i hånden

Samarbejdet mellem OPUS-Ballerup og UNIK-indsatsen er udviklet på baggrund af dialog og praksiserfaringer om ungemålgruppen.

- Vi mødtes nogle gange og blev klogere på hvad UNIK-indsatsen kan tilbyde, og hen ad vejen fik vi så skåret vores samarbejdskoncept til sådan, at en hel del af vores patienter allerede inden eller i forbindelse med afslutning af behandling hos os får kontakt med UNIK-indsatsen, fortæller Inge og fortsætter.

- Samarbejdet betyder at der er nogle som følger op på de strategier, som den unge har tillært sig gennem deres forløb i OPUS, forklarer hun.

En fælles målgruppe

Målgruppen for samarbejdet er de patienter, som gennem behandling i OPUS vurderes ikke at have behov for hospitalspsykiatri. Det er ikke patienter, som henvises til F-ACT teams, men i stedet patienter for hvem det stadig vil være godt med et netværk og socialt værested, hvor der også er faglighed og personale til stede.

Og det er vigtigt, at den unge har et sted at gå hen efter afslutning af behandling, fortæller Inge.

- UNIK-indsatsen ligger i Herlev tæt på OPUS-Ballerup. Der er både psykologer, socialrådgivere og flere fagligheder. Sammen med de frivillige skabes forskellige tilbud til de unge. Der findes selvfølgelig mange andre gode tilbud som f.eks. Headspace og Sind, men det at have fået et tæt samarbejde med UNIK-indsatsen betyder, at vi i dag helt naturligt tænker tilbuddet ind hos os, siger Inge.

Nemmere at slippe patienten, når du ved at andre tager over

Det er, erfarer Inge, vigtigt, at den unge føler sig velkommen og ventet. Derfor er en central del af samarbejdet også, at en medarbejder fra OPUS-teamet ringer og laver en konkret aftale med en medarbejder fra UNIK-indsatsen.

- Når vi har en patient, som skal afsluttes, og vi vurderer, at han eller hun vil have gavn af et tilbud, taler vi med den unge om det, og ringer til UNIK-indsatsen og laver en aftale. På den måde står en medarbejder fra UNIK-indsatsen klar til at tage imod den unge.

Nogle gange tager en medarbejder fra OPUS-teamet med til det første møde og andre gange tager den unge selv derhen. Men forud for det første møde har der altid været en dialog mellem OPUS-teamet og UNIK-indsatsen.

- Det er vigtigt, at den unge ikke føler sig overladt til sig selv. Efter det første møde i UNIK-indsatsen er der f.eks. lavet en konkret aftale om, at den unge kommer og spiser aftensmad den følgende uge.

Brobygning giver også arbejdsglæde

OPUS -teamet har ikke nogen fælles journal med UNIK indsatsen. Intet om den unge skrives ned. Når først patienten er udskrevet slipper medarbejderen fra OPUS-teamet den unge.

Men hvad betyder det for medarbejderne i OPUS-teamet, at der med det tætte samarbejde med UNIK-indsatsen er et sted at vise patienten hen? Inge er ikke i tvivl om at brobygningen skaber stor værdi – både for den unge patient og for medarbejderne.

- Det fungerer virkelig godt, og det gør det nemmere at slippe patienterne. Vi kører jo meget tæt forløb i OPUS ofte i to år og lærer patienter og pårørende rigtigt godt at kende, så det kan være svært at sige farvel. Så det med, at der er et slags sikkerhedsnet som er formet til vores patienter det er godt at vide.​

OPUS

OPUS er et tilbud om psykosocial behandling til unge, som har fået en psykose eller psykoselignende symptomer.
Læs mere om Psykiatrisk Ambulatorium OPUS Ballerup her​

UNIK

Børn og Unges Trivsel - Indsats UNIK er et gratis tilbud, skræddersyet til udsatte børn og unge fra 15-30 år. Tilbuddet er tværfagligt og tilbyder blandt andet sociale aktiviteter og netværk, psykologhjælp og socialfaglig rådgivning, yoga og mindfulness; Det har et uddannelsesrettet sigte og tilbyder samarbejde omkring beskæftigelsesindsats.

Indsats UNIK er finansieret gennem satspuljemidler senest på finanslovsreserven fra Socialministeriet. De statslige midler er givet til udvikling af en model til nuværende og tidligere anbragte unge. Praksiserfaringer med brobygning mellem OPUS og Indsats UNIK tegner et positivt billede af, at den helhedsorienterede model virker og kan anvendes til flere målgrupper.

Læs mere om Indsats UNIK og se SROI-rapport her​​
Del på
Snak med UNIK
Lad os se, hvordan vi kan skabe en forandring i Danmark sammen.
Del på

Lad os skabe en forandring sammen for Danmark's udsatte

Vi har et partnerskab med følgende

Når du er medlem af følgende kan du er vores ydelser gratis for dig!

Vælg venligst den som passer til dig!

Jeg er ikke en del af UNIK endnu!

Bliv en del af UNIK
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af UNIK og benytte dig af vores ydelser, kan du trykke på knappen nedenfor!

Jeg er en del af UNIK!

Jeg er allerede en del af UNIK
Hvis du allerede er en del af UNIK, kan du trykke på knappen nedenfor for at booke din næste session!