Hvad er kreative aktiviteter?
Vores kreative aktiviteter foregår, når der er Café UNIK eller til events i weekenden. Her får du får mulighed for at arbejde med kunstneriske udtryk som en måde at bearbejde følelser og tanker på. Det kan være gennem maleri eller lyrik, hvor du får mulighed for at skabe noget personligt og meningsfuldt. Målet er at give dig værktøjer til at udtrykke det, der kan være svært at sætte ord på, og på den måde forbedre din mentale sundhed.
I vores kreative aktiviteteter arbejder vi med to hovedtemaer – kunst og ord – som hver især har unikke muligheder for at hjælpe dig med at udtrykke dig selv og opnå en bedre trivsel.
Workshop temaer: Kunst og ord
Kunst
Uanset om du maler, tegner eller arbejder med andre kunstformer, giver kunst dig mulighed for at udforske dine indre følelser visuelt. Det er en kraftfuld måde at udtrykke det, der ligger dybt inde, og samtidig skabe noget, der har personlig betydning.
Ord
Ord har evnen til at røre vores dybeste følelser. I vores kreative aktiviteter kan du arbejde med ordet i form af digte, musik tekster eller andet - alt sammen noget, der kan hjælpe dig med at bearbejde svære følelser, reducere stress og opbygge et positivt mentalt miljø.
Som en del af Café UNIK kan du også deltage i yoga, mindfulness og naturterapi, samt netværksgrupper, hvor du bliver superviseret af erfarne fagfolk. Her får du muligheden for at møde andre unge, der står i samme situation som dig, og snakke om de ting, der kan være svære at dele andre steder.
Vi tilbyder både generelle grupper, hvor du kan tale om alt, hvad der fylder, og mere specifikke grupper med fokus på emner som angst eller misbrug.
Skab dit eget udtryk i et fællesskab
Aktiviteterne er ikke kun en individuel rejse – de er også et fællesskab, hvor du kan dele dine oplevelser med andre, der også søger at forbedre deres trivsel gennem kreativt arbejde. I vores trygge og åbne miljø bliver du støttet af både vores dygtige undervisere og de andre deltagere. Det er en mulighed for at opbygge relationer, dele erfaringer og skabe sammen.
Vi tilbyder også forskellige events, hvor du kan fordybe dig i det, der interesserer dig mest. Du kan vælge mellem workshops, der fokuserer på natur og det mindfulde og/eller bestemte kunstneriske medier, der integrerer flere udtryksformer. Der er plads til både nybegyndere og øvede, så du behøver ikke have erfaring for at deltage.
Deltag i caféen
I Café UNIK kan du møde alle i fællesskabet og styrke dit netværk